Kold kyllingesalat

Kold Kyllingesalat4 personer

1 pk. bacon
500 g barbecue marineret kyllinge-brystfilet
250 g champignon
2 dl ærter
4 tomater
½ blomkålshoved
1 salathoved eller icebergsalat

Dressing:
5 dl cremefraiche 9%
1-2 tsk. karry
Salt
Peber

Kog kyllingebrystfileterne i mikrobølgeovnen i 8 min. ved 900 watt eller 100 watt mikrobølger + grill i 15 min. Skær kyllingekødet i skiver.

Bacon steges på en pande eller 1 min. i mikroovn tildækket ved højest effekt pr. skive bacon. Afkøl bacon og knus den eller klip den i stykker med en saks.

Rens champignonerne og skær dem i skiver. Skyl tomaterne og skær dem i både. Rens blomkålen grundigt og skær den i små buketter. Skyl salaten og skær den i strimler.

Anret salaten nederst på et fad - dernæst blomkålsbuketterne, ærter og champignoner og til sidst kyllingekødet.

Pynt med tomatbåde og bacon.

Bland ingredienserne til dressingen sammen og server den til salaten.