Forloren hare

Forloren hare4 personer

500 g hakket kalv og flæsk
1 lille løg
1 dl rasp
2 æg
1 tsk. salt
1 tsk. peber
1 knsp. revet muskatnød
1 pk. bacon (150 g - ca. 7 skiver)
1½ dl mælk

Hak løget fint. Rør farsen sammen af det hakkede kød, løg rasp, æg muskatnød, salt og peber. Form farsen som et aflangt brød, og læg brødet i et ovnfast fad med baconskiver over, så det dækker. Bag i 15 min. ved 225°. Hæld mælken i fadet, og steg videre ved 180° i 30-40 min., til brødet er gennemstegt. Kødsaften skal være klar.

Brun sovs

25 g smør
2 spsk. mel
Sky fra haren
1 dl fløde
2 spsk. ribsgele
Kulør

Smelt smørret i en gryde, og pisk melet i. Tilsæt gradvist og under konstant piskning den siede sky fra haren samt fløden. Kog sovsen ca. 5 min. og tilsæt evt. kulør. Smag til med salt, peber og ribsgele.